Videre til indhold | Videre til menunavigation

Barablu Mobile Limited klage over IT- og Telestyrelsens Bedste Praksis 3-afgørelse af priser for terminering af taletrafik i Barablus virtuelle mobilnet for Teleklagenævnet.

Klagen var for sent indbragt, men Teleklagenævnets formand gav den 18. december 2008 klageren dispensation for overskridelsen af klagefristen.

Barablu Mobile Limited indbragte den 10. november 2008 IT- og Telestyrelsens Bedste Praksis 3-afgørelse af 29. september 2008 af priser for terminering af taletrafik i Barablus virtuelle mobilnet for Teleklagenævnet.

 

Afgørelsen er en udmøntning af IT- og Telestyrelsens afgørelse af 29. september 2008 over for Barablu Mobile Limited på engrosmarkedet for terminering i Barablus mobilnet (Marked nr. 16).

 

Barablu Mobile Limited  nedlagde principalt påstand om, at afgørelsen blev ophævet. Subsidiært nedlagde  Barablu Mobile Limited  påstand om, at IT- og Telestyrelsens afgørelse blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos IT- og Telestyrelsen, eller mere subsidiært, at afgørelsen blev ændret, således at den over for Barablu Mobile Limited fastsatte priskontrolforpligtelse blev lempet.

Teleklagenævnet behandlede  klagen på et møde i nævnet den 7. september 2009. Nævnet gav ikke klager medhold i klagen.

 

Læs hele afgørelsen her.