Klage fra Telia Danmark over IT- og Telestyrelsens afgørelse af 3. juni 2010 om TDC’s prissætning af ydelsen ”opsætning af nettermineringspunkt” i perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010
Telia nedlagde principal påstand om, at prisen for ydelsen ”oprettelse - m/ tekniker” vedrørende rå kobber/delt rå kobber for perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010 fastsættes til 739 kr. og at prisen for ydelsen ”oprettelse - m/ tekniker” vedrørende BSA for perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010 samtidig fastsættes til 762 kr. Subsidiært nedlagde Telia påstand om hjemvisning af den indbragte afgørelse til fornyet behandling hos styrelsen.
I medfør af telelovens § 76 traf IT- og Telestyrelsen den 3. juni 2010 en afgørelse over for Telia Danmark vedrørende TDC’s prissætning af ydelsen ”opsætning af nettermineringspunkt” i perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010.
Afgørelsen var afledt af IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelse af 30. oktober 2009 og den hertil hørende tillægsafgørelse af 26. april 2010. Af IT- og Telestyrelsens afgørelse af 3. juni fremgik blandt andet, at IT- og Telestyrelsen i den konkrete sag ikke fandt at kunne anfægte den af TDC opkrævede pris for perioden den 1. januar 2010 til den 26. april 2010. priserne for ATM-BSA og eBSA og for leje af rå kobber/delt rå kobber i de udsendte prisbilag fra TDC af henholdsvis 26. november 2009 og 23. december 2009 strider mod LRAIC-afgørelsen. TDC havde i selskabets prisbilag af henholdsvis 26. november 2009 og 23. december 2009 prissat produktet ”oprettelse – m/tekniker” som en sum af de to selvstændige og regulerede ydelser ”oprettelse – m/tekniker og ”opsætning af nettermineringspunkt”, uagtet at der blandt andet indgik to gange transporttid til samme slutkunde.
Telia Danmark påklagede IT- og Telestyrelsens afgørelse af 3. juni 2010 for Teleklagenævnet ved klageskrift af 29. juni 2010 med principal påstand om, at Teleklagenævnet træffer afgørelse om, at prissætningen for ydelsen ”oprettelse – m/tekniker” angående rå kobber/delt rå kobber for perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010 fastsættes i overensstemmelse med LRAIC-afgørelsen til 739,- kr., og at nævnet samtidig træffer afgørelse om, at prissætningen for ydelsen ”oprettelse – m/tekniker” angående BSA, for perioden fra den 1. januar 2010 til den 26. april 2010 ligeledes fastsættes i overensstemmelse med LRAIC-afgørelsen til 762,- kr. Telia indstillede subsidiært, at Teleklagenævnet hjemviser den indklagede afgørelse til IT- og Telestyrelsen til fornyet behandling.
Telia anfægtede afgørelsen af 3. juni 2010 med den begrundelse, at IT- og Telestyrelsen i LRAIC-afgørelsen fastsatte maksimalprisen for ydelsen ”oprettelse – m/tekniker” for henholdsvis for ATM-BSA og eBSA (bredbåndskapacitet) og for leje af rå kobber/delt rå kobber (fuld strækning/delstrækning). Telia henviste konkret til, at det fremgik af fodnoterne 18, 19 og 20 til LRAIC-afgørelsens tabel 14, 15 og 16, at ydelsen ”oprettelse – m/tekniker” netop omfattede etablering af end-to-end forbindelse, herunder evt. opsætning af nettermineringspunkt.
Teleklagenævnet traf afgørelse i sagen den 13. december 2010 og gav Telia medhold i selskabets subsidiære påstand og hjemviste derfor sagen til IT- og Telestyrelsen til fornyet behandling.
Læs hele afgørelsen her




