Klage fra A over IT- og Telestyrelsens sagsbehandling m.v., herunder styrelsens efterfølgende beslutning om ikke at foretage sig videre, i forbindelse med A's henvendelser til styrelsen vedrørende forstyrrelser i A's radioamatøranlæg

A's klage vedrørte IT- og Telestyrelsens praktiske håndtering af sagen, samt styrelsens forståelse af det relevante lovgrundlag, i henhold til hvilken IT- og Telestyrelsen havde truffet beslutning om ikke at foretage sig videre i forhold til forstyrrende plasma-TV apparater i A's nabolag.

Teleklagenævnet fandt, at sagens forløb klart indikerede, at IT- og Telestyrelsen havde behandlet A's henvendelser med den fornødne seriøsitet, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at betvivle IT- og Telestyrelsens tekniske kompetence.

Nævnet fandt herefter ikke, at IT- og Telestyrelsen havde udvist passivitet eller manglende vilje til at løse de af A påpegede problemer.

For så vidt angik klagers indsigelser mod IT- og Telestyrelsens forståelse og anvendelse af det relevante lovgrundlag bemærkede nævnet, at der ikke var grundlag for at antage, at de for sagen relevante EU-direktiver skulle være implementeret mangelfuldt. Idet nævnet herefter lagde til grund, at den relevante lovs krav om overensstemmelseserklæring var opfyldt, og idet nævnet samtidig bemærkede, at IT- og Telestyrelsens egne målinger viste, at de pågældende plasma-tv apparater overholdt de tilladte grænseværdier, konstaterede nævnet, at der ikke var fornødent grundlag for at tilsidesætte IT- og Telestyrelsens beslutning om ikke at foretage sig yderligere for så vidt angår de af A oplevede forstyrrelser.

Teleklagenævnet besluttede herefter ikke at give klager medhold.

Teleklagenævnet bemærkede dog det efter nævnets opfattelse uhensigtsmæssige i, at der ikke var en fuldt ud stringent sammenhæng mellem de teknisk væsentlige krav, og de administrativt væsentlige krav. Nævnet bemærkede dog samtidig, at dette forhold ikke kunne føre til andet resultat end ovenstående.

Læs hele afgørelsen her