Videregivelse af oplysninger om TDC's topdown model
Teleklagenævnets afgørelse af 13. september 2002
TDC A/S klagede den 21. marts 2002 over IT- og Telestyrelsens afgørelse af 21. februar 2002. I den påklagede afgørelse udtalte styrelsen, at en lang række nærmere angivne oplysninger ikke kunne undtages fra udlevering til LRAIC-arbejdsgruppen efter principperne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, m. 2, idet IT- og Telestyrelsen ikke fandt, at kriteriet i bestemmelsen om, at offentliggørelse af disse oplysninger ville have en væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, var til stede.
Teleklagenævnet gav ikke TDC medhold i klagen.




